Petri & Haugsteds forskellige adresser

Som det fremgår af tryksagen fra 1908, hvori stiftelsen af Petri & Haugsted blev annonceret, havde virksomheden oprindeligt kontor på H.C. Ørstedsvej 20 på Frederiksberg, hvor ingeniør Einar Petri også havde bopæl. Fem år senere, i 1913, købte Petri en villa på Lindevej 10, hvor han udgravede to kælderrum og indrettede kontorer i disse.

Petri & Haugsted havde adresse på Lindevej indtil 1963, hvor pladsmangel tvang virksomheden til at flytte ind i nogle lejede lokaler på Hovedvejen 56 i Glostrup. Senere flyttede man ind i to kontorbarakker, som blev opstillet i umiddelbar forlængelse af betonvarefabrikken på Islevdalvej 181, hvorfra Petri & Haugsted havde egenproduceret norm- og specialvarer siden 1947.

Der gik dog ikke længe, før pladsen også blev for trang i kontorbarakkerne, og derfor valgte man at samle kontorerne i ét stort, nybygget kontorhus på samme adresse. Det blev indviet 1. juli 1977, hvor Petri & Haugsted beskæftigede i omegnen af 250 medarbejdere. Dette tal er siden steget til cirka 280 ansatte i dag, hvor dele af virksomheden er flyttet til nyopført One Company domicil på Roskildevej 338 i Taastrup. Samtidig er vores lager og- entreprenørplads flyttet til Vestre Hedevej 25 i Roskilde.

Lindevej 10, Frederiksberg

Det nybyggede kontorhus på Islevdalvej fra 1977 (med betonvarefabrikken i baggrunden)

Betonvarefabrikken på Islevdalvej, opført i 1947 og aktiv frem til midten af 90’erne. Er efterfølgende blev anvendt til virksomhedens lager frem til fraflytningen i 2023.

Petri & Haugsteds nye hovedkontor i Taastrup på Roskildevej, som er et ONE Company kontor sammen med Wicotec Kirkebjerg og E. Klink. Der var fælles indflytning og ibrugtagning mandag d. 26. juni 2023.

Petri & Haugsteds Entreprenørplads i Roskilde på Vestre Hedevej, som blev taget i brug sommeren 2023.

Petri & Haugsted ASRoskildevej 3382630 TaastrupTlf: 44 88 77 00CVR. 58 56 34 12