Befolket byggeplads kræver konstant koordinering

En gennemgribende renovering af 199 gårdhuse i Albertslund Vest er i fuld gang. Petri & Haugsted forestår gartner/belægning-entreprisen, der blandt andet omfatter rydning af eksisterende gårdhaver, indbygning af ny bund, etablering af græsplæner, anlæg af nye belægninger samt opsætning af hegn og låger. Derudover står vi for genopretningen af samtlige fællesområder rundt om gårdhaverne. Projektet er anden etape og en naturlig forlængelse af renoveringen af 258 gårdhuse, hvor Petri & Haugsted ligeledes stod for landskabsdelen.

Den største udfordring forbundet med arbejdet i Albertslund Vest er den konstante koordinering med de øvrige håndværkerfag. Vi er blot én af i alt ni faggrupper på projektet, og det gør bestemt ikke koordineringen mindre kompleks, at vi har at gøre med trange pladsforhold, hvor al færden sker via smalle stier mellem husene.

Selvom renoveringssager ikke er hverdagskost i Petri & Haugsted, har vi stor erfaring med at indordne os denne type vanskelige arbejdsbetingelser, og vores baggrundsviden fra projektets første etape betyder, at sjakket har helt styr på både arbejdsgang samt koordineringen undervejs. Derudover har vi haft et særdeles godt samarbejde med bygherre Bo-Vest og totalrådgiver Arkitema, som i sin tid opfordrede os til at byde på den igangværende etape, der forventes afsluttet i starten af 2021. Det er en fornøjelse for os at bidrage til et så markant kvarterløft af Albertslund Vest, og de i alt 457 gårdhaver.

Petri & Haugsted ASRoskildevej 3382630 TaastrupTlf: 44 88 77 00CVR. 58 56 34 12