Jægerspris Kraftvarme – 10 kV
5 km 10 kV / 13 MW kabelforbindelse
I løbet af 2023 indgik Petri & Haugsted AS en totalentreprisekontrakt med Jægerspris Kraftvarme om iværksættelse af en omfattende opgradering af deres energiforsyning ved at etablere en 13 MW forsyning til en ny varmepumpe og elkedel.
For at realisere dette krævedes etableringen af en 10 kV 13 MW forsyning, der involverede anlæggelsen af et 5 km langt gravet tracé samt dimensionering, indkøb, og trækning af 15.000 meter 1x1000mm² aluminiumskabel. Tracéet, der forbinder Nexel transformerstation 50/10 kV LUB med Jægerspris Kraftvarme, blev nøje planlagt og udført som en totalentreprise af Petri & Haugsted, der stod for kabelgravning, rørlægning, levering og indkøb af kabler, kabeldimensionering, aftaler med lodsejere samt sluttest af kabel med kabeltester.